Vrede på arbejdspladsen
Problemer med vrede skaber mange samarbejdsudfordringer på arbejdspladsen. Det skaber et dårligt samarbejdsklima, skader relationer mellem kollegaer og kan i værste tilfælde medføre psykisk eller fysisk vold.
Vredesproblemer kan enten være den voldsomt udtalte vrede, hvor en eller flere bliver blæst bagover af en person i affekt. Eller tilfælde, hvor vrede er uudtalt og man dermed står tilbage med en kollega, der ikke siger hvad vedkommende mener. Her vil man ofte se vrede udtrykke sig i bagtaleri, sarkasme eller sabotage af initiativer. Begge dele kan være med til at skabe en giftig kultur, der går ud over virksomhedens virke.
Derfor er det relevant at have fokus på, hvordan det står til med vrede på din arbejdsplads. Første skridt, er at få en forståelse for hvad vrede er, og hvordan den bruges. Det kan du læse om i denne artikel. Herudover slutter jeg af med at give nogle forslag til, hvordan vrede kan arbejdes med på arbejdspladsen.
Hvad er vrede egentligt?
Vrede kan beskrives som en af vores grundlæggende følelser. I sin enkelthed er vrede på spil, når vi sætter grænser over for omverdenen, eller når vi rækker ud for at tage noget vi har brug for.
Vreden har en årsag, den miljøfaktor der trigger den, og et objekt, den eller det det går ud over. Vores evne til at regulere hvordan og hvem vreden rettes mod, bestemmes i høj grad af de erfaringer vi har haft med vrede og den naturlighed vi sanser den. Man kan sige at der er en sund/konstruktiv og en usund måde at håndtere vrede.
Konstruktiv vrede
Sund eller konstruktiv kontakt med vrede er karakteriseret ved, at man mærker og accepterer den, når den er der, OG man er opmærksom på, hvordan man vælger at udtrykke den. At mærke vrede er ikke det samme som, at den skal udtrykkes ved enhver lejlighed.
Vrede er karakteriseret ved, at den følger med behovet for handling. Den mobiliserer energi, der har til formål at sætte din krop i bevægelse. Til at sætte en grænse, til at råbe, til at bevæge dig hen mod et mål, til at kæmpe eller til at slås. Når handlingen er udført, så er energien brugt tilfredsstillende og roen genfindes.
Der kan være mange gode grunde til at begrænse vreden. Fx
- at man siger ja til en opgave man ikke har lyst til, fordi det vil gavne på et senere tidspunkt.
- der er en reel omkostning eller fare ved at sætte en grænse. (Hvis en rocker tager din plads i køen i netto, kan det være fornuftigt at pakke vreden lidt væk.)
- Der er en norm eller kultur i den aktuelle gruppe, som man gerne vil overholde.
- Det er simpelt hen ikke tid og sted til at tage en diskussion, så man venter.
Ligegyldigt hvad, så har det en pris at undertrykke vreden. Prisen er, at man har brug for at aflade energien senere. Der vil typisk vise sig ved at man har brug or at snakke episoden igennem. (Ronny Rocker fra regnskab er da også bare en narrøv) eller måske bruge sport til at få motioneret energien ud.
Det bærende i ovenstående eksempler er at man begrænser sin umiddelbare impuls, og er bevidst om, at det er det man gør.
Den usunde vrede
Når vreden har et neurotisk udtryk, så handler det om at man er ubevist om, hvordan man begrænser vreden, eller hvorfor vreden kommer til udtryk. Så er det at vreden får aflad på de forkerte mennesker (eller ting) eller måske aldrig får udtryk, og man dermed ender i stress eller depression.
Typiske tegn på at vreden ikke har et naturligt or autentisk forløb:
- Vredesudbrud er ikke proportionel med årsagen
- Vreden bliver ikke rettet mod den, der er årsag
- Vreden får slet ikke udtryk. Siger ja og smiler, men koger indvendigt. Offermentalitet.
- Man er bange for autoritetsfigurer og vrede generelt.
- Man tager mere end man har brug for. Grådig eller magtbegærlig
- Man tager ikke det man har brug for. Overdreven beskeden.
- Overdreven perfektionisme, tåler ikke kritik.
Vrede har mange nyancer og her kan du læse nogle af de forskellige udtryk den har og hvad du selv kan gøre. Du kan også få flere konkrette værktøj i din mailbox. Skriv dig op her og få værktøj tilsendt over de næste par uger.
Hvor mange mennesker har vredesproblemer?
Generelt kan man sige at vi i Danmark ikke er særlig udtryksfulde omkring vores vrede. Vi er mere præget af at holde en pæn og ordentlig tone, og det at udtrykke vrede er mere eller mindre tabubelagt. I forskellige brancher eller subkulturer vil dette selvfølgelig variere. Herudover så er der en stor del af os, som har udfordringer som følge af opvækst og tidligere erfaringer.
Jeg har ikke fundet nogen nærmere undersøgelse af, hvordan det forholder sig med vrede i Danmark. Den nærmeste indikation af, hvor mange mennesker som har et mere eller mindre neurotisk følelsesmæssigt udtryk, som konsekvens af vores opvækst, kan ses i ACE studies. ACE studies er undersøgelse af voksnes adfærd sammenholdt med barndoms mistrivsel.
Jeg har i de følgende data taget udgangspunkt i en ACE- undersøgelse fra Tjekkoslovakiet. Procenter i parentes er data fra undersøgelsen. Mistrivsels hændelser omfatter: psykisk overgreb(21%), fysiske overgreb (17%), sexuelle overgreb (6,5%), fysisk neglect (8%), alkohol misbrug (15%), psykisk sygdom (13%), vidne til vold i hjemmet (22%), skilsmisse (23%).
I alt svarede:
- 40 % af respondenterne at de ikke havde oplevet nogen hændelser i barndommen.
- 25 % svarede 1 hændelse
- 27,5 svarede 2-3 hændelser
- 10 % havde oplevet mere end 4 forskellige mistrivsler
Det vil sige at ca. halvdelen af medarbejdere på danske arbejdspladser har personlige issues i rygsækken, som påvirker den måde, de går til relationelle udfordringer.
Hvad kan man gøre i virksomheden?
Min pointe her er at virksomheder kan poste nok så mange penge i konflikthåndteringskurser, ”Ikke voldelig kommunikation” eller andre relations kurser, men det vil ikke virke så længe, der ikke er mulighed for at adressere følelseslivet og de grundlæggende problemer.
Er det så noget virksomhederne skal adressere i for af kurser og teamevents? Mit bud er nej. For det første vil dette krydse den rød linje mellem hvad virksomheder skal blande sig i, og hvad medarbejder udsættes for på en arbejdsplads. For det andet, så tror jeg det er de færreste, der vil udstille denne del af deres liv blandt kollegaer, og dermed føle at de risikerer deres indkomstgrundlag.
Det konflikthåndteringskurser med videre kan give er en dialog om kulturen i jeres virksomhed og et sprog for, hvordan man taler om og løser konflikter. Det vil givet vist flytte nogen, men der vil være en stor andel, som slet ikke er i nærheden af at kunne rykkes på denne måde. Der skal for det første være en vilje, og så skal der dybere og mere personligt arbejde til.
Hvis medarbejderen er indstillet, kan virksomheden hjælpe med et coachingforløb hos en professionel coach, der har en psykoterapeutisk eller psykologisk baggrund. Alternativt kan ledelsen adressere adfærden, der er problematisk, og foreslå medarbejderen at gøre noget ved det fx. igennem psykoterapi eller anger management kursus.
Hvis du vil have en snak om hvordan I håndterer svære følelser på arbejdspladsen, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Få en gratis forsamtale
Hvis du selv oplever problemer med vred, kan psykoterapi hjælpe. Gennem terapi får hjælp til at rumme dine egne følelser og til at forstå hvad du er oppe i mod.
Indtast dit navn og telefonnummer, hvis du vil ringes op og få en snak om hvordan du kan få støtte til at være dig for dig selv og den anden.
Du er også velkommen til selv at ringe på
Autentisk kontakt mellem mennesker
Autentisk kontakt mellem mennesker Hvad er autentisk kontakt? Når du er autentisk, er der et uhæmmet naturligt flow i dine følelser, tanker og handlinger. Det
Hvad gør du af din uro og rastløshed
Forstå din rastløshed og uro Bryd den onde cirkel af rastløshed, inden den kammer over og du er fanget i en negativ stress- eller angstspiral.
Skam – når du ser dig selv gennem andres fordømmende øjne
Nede i mit indre dybGemmer sig en masse krybYngler og vokser i mørketNæret af mistro og rædselMen når de får lidt lysForvandles de til glødende