41 91 43 30

Hvad skal du gøre som pårørende til en, der lider i sindet?

Du kan her læse om, hvorfor det er vigtigt selv at være i balance, og hvad du som pårørende kan gøre for den, der lider.

“Forandring opstår når man bliver hvad man er, og holder op med at prøve at blive, hvad man ikke er”

Arnold Beisser

Noget af det hårdeste man kan prøve, er at se en man elsker lide. Frustrationen over ikke at vide hvad du skal og kan gøre, efterlader dig med en følelse af magtesløshed, der kan være overvældende og ulidelig.

Et menneske du holder af, er måske ikke længere tilgængelig på samme måde. Tidligere forbundethed er brudt, og måske mangler du personen i dit eget liv. En du før kunne betro dig til, er nu uden for kontakt. Sygdommen fylder alt i jeres samtaler. Måske sidder du tilbage med frygten for, at der skal ske noget forfærdeligt, at vedkommende kommer til skade eller ligefrem begår selvmord.

Der er ingen tvivl om at psykiske lidelser i høj grad påvirker omgivelserne i næsten lige så høj grad, som den der lider psykisk.

Sørg først for din egen selvstøtte

Vi mærker andre mennesker ved at mærke os selv. Vores evne til empati bygger på vores hjernes kapacitet til at spejle andre mennesker og omsætte dette spejlbillede til fornemmelser i egen krop. Det betyder i grove træk, at du som pårørende kommer i kontakt med din egen fornemmelse af angst, når du er i kontakt med den angstlidende. Her er din evne til at skelne mellem, hvad der er dine følelser, og hvad du tager ind fra omgivelserne, vigtig for at være den rette støtte person, da det ellers vil komme til at flytte fokus fra den anden.

Det største benspænd, for den der lider psykisk, er pårørende, der ikke magter deres egne følelser. Det afstedkommer pårørende, der reagerer med vrede, prøver at fixe eller helt ignorerer den lidende ved at flytte fokus over på noget andet. Resultatet er typisk, at der starter et drama i stedet for det, der er brug for: Kontakt og støtte.

Er du forældre til en der lider af en psykisk sygdom, og læser at en af årsagerne til lidelsen, ligger i udviklingspsykologien og opvæksten, vil du givet vist reagere med en form for skyldfølelse. Her er det vigtigt at måle skyldfølelsen realistisk op og få kigget på den.

  1. Der er helt sikkert lige så gode årsager til, at du har handlet som du har gjort, qua din egen fortid, som der er for den person du gerne vil hjælpe. Det kan være lærerigt og interessant at kigge nærmere på jeres familiestamtavle, og se hvad der har været af psykisk lidelse, dysfunktioner og håndtering af følelser i familien.
  2. Du kan prøve at spørge dig selv. Vil jeg gerne være helt uden skyld? Mit gæt, og erfaring med at arbejde med pårørende, er at det vil man ikke. Hvis du var uden skyld, så ville du heller ikke betyde noget i den andens optik. Det handler her om at finde en balance. Ja, du er givetvis skyldig i nogle af de årsager, som har ledt til sindslidelsen. Ikke dem alle. Og du er også skyldig i nogle af de positive værdier. (Og igen ikke dem alle)
  3. Det du kan have haft størst indvirkning på er dit barns evne til at forholde sig til komplekse følelser og at regulere sig selv. Der er mange andre faktorer som spiller ind i psykisk sygdom og at lede efter en årsag virkning i et komplekst system er umuligt.

Du er ganske enkelt ikke i stand til give den nødvendige støtte før du selv har balancen. Så her gælder det som på flyveturen: Tag iltmasken på før du hjælper andre med deres. Det er ikke så nemt, som jeg får det til at lyde, når man står midt i alt kaos og svære følelser.

Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan gøre noget ved nuet.

Hvad kan du så gøre som pårørende?

Når du har givet dig selv et eftersyn og giver dig selv den samme opmærksomhed og omsorg, som du vil give den angstlidende, så kan du begynde at gøre noget for at hjælpe.

Følelserne er medicinen

Der er ikke noget farligt i at føle hvad man føler. Det farlige opstår, når man prøver at undgå det. Det at være i svære følelser sammen med den sindslidende er i sig selv den vigtigste medicin. Det er et paradoks, at man hjælper ved så at sige ikke at hjælpe. Ved blot at være sammen med den anden og rumme deres lidelse, så opstår der en forandring.

Det du signalerer til den sindslidende er: ”Jeg rummer og accepterer dig med alt, hvad du er og gør lige nu”. Og det er jo præcist det, som vedkommende ikke selv er i stand til og ikke har fået mulighed for i sin liv indtil nu.

Når der bliver plads til de svære følelser og de får lov at komme til udtryk, så er de typisk fuldt af et behov eller en tilstand af ro. Det er her forandringen får mulighed for at blomstre. Det er at sammenligne med et regnskyl over en ørken, hvor livet pludseligt får plads efterfølgende.

Det kræver selvfølgelig, at du oprigtigt er i stand til at rumme og acceptere, det der foregår. I så tilfælde skal du ikke være bange for at vise din egen sårbarhed, og vise at du selv har svært ved at takle situationen. Det handler om oprigtigt og autentisk at give udtryk for, hvad du vil og kan.

At fejle er en naturlig konsekvens af at være menneske

Når du laver fejl, så indrøm det eller spørg, hvis du er i tvivl. Det er ikke muligt at være perfekt og fejl er uundgåligt. Det der er vigtigt, er gøre fejlen god igen. På den måde lapper du forholdet, bygger tillid og viser at du oprigtigt gerne vil forbedre jeres relation.

Det gælder selvfølgelig også den, der lider af angst. Vejen ud er ikke lige, der vil være tilbagefald, fejlslagne forsøg og perioder med manglende initiativ. Det gælder om at bevare optimismen og huske at du ikke er i kontrol.

Ansvaret for helbredelse

"Man får mennesker til at vokse ved at give dem ansvar for det de kan have ansvar for."

Bent Falk

Det er vigtigt at gøre dig tanker om, hvem der har ansvaret for helbredelse.

Sindet er et uendelig komplekst system. Du kan ikke vide og sætte dig 100 pct. ind i, hvad der foregår i den anden. Det er altid den sindslidende, der inderst inde ved, hvad der fylder, og hvad der er brug for.

Tal om det, der er svært, men undgå at probe. At blive ved med at spørge: ”hvordan har du det?”, kan være invasivt og grænseoverskridende. Skab hellere et trygt rum, hvor det ikke altid er ”sygdommen”, der er i fokus, og hvor der er rum til ”bare at være”. Husk at du godt må sætte dine egne grænser i dit eget hjem. Pas på med hensynsbetændelse. Dvs. at være bange for at give udtryk for dine egne behov og at stå ved dine grænser. Når du på en naturlig og sund måde giver udtryk for dine egne behov, så viser du også den sindslidende, at det er i orden for dem at gøre det samme.

Stol på, at du nok skal blive spurgt om hjælp, når der er behov for det.

Sæt dig ind i hvad sygdommen er for en størrelse og lær fx at støtte med at guide vejrtrækning, hjælpe med at klarlægge virkeligheden og afdække behov.

Når det så er sagt, så er det ikke altid tilfældet at vedkommende er et sted, hvor de har mulighed for at udtrykke eller formulere behovet. Det kan være, at den sindslidende er så ramt af sin sygdom, at de ikke længere er i stand til at passe på sig selv, eller det kan være, at de har isoleret sig i eget hjem og du ikke kan få fat på dem og er bange for deres helbred.

Er vedkommende myndig, så er det desværre meget begrænset, hvad du kan gøre. Det er en konsekvens af at leve i den ”frie verden”, at samfundet ikke har råderum i folks private bolig, medmindre de er akut til fare for sig selv eller andre. Er du oprigtigt bekymret og har gransket dine egne motiver, så kan du ringe til alarmcentralen eller til psykiatrisk skadestue og forsøge at få vedkommende tvangsindlagt på røde papirer. (sundhed.dk). Du skal være opmærksom på at dette er et meget alvorligt tiltag og sandsynligvis vil blive set som et alvorligt tillidsbrud.

Er der tale om børn eller umyndige, er der et andet ansvar og forpligtigelser. Sygdommen kan også relatere sig til andre steder, f.eks. skole eller fritidsaktiviteter. Her kan det være en hjælp at inddrage lærer og kammerater, hvis du kan gøre det uden at den sindslidende mister tilliden til dig.

Få en gratis forsamtale

Hvis du oplever at det er svært at rumme den sindslidende, kan psykoterapi hjælpe dig. Gennem terapi eller coaching får du hjælp til at rumme dine egne følelser og til at forstå hvad du er oppe i mod.

Indtast dit navn og telefonnummer, hvis du vil ringes op og få en snak om hvordan du kan få støtte til at være dig for dig selv og den anden.

Du er også velkommen til at ringe: 

41914330

TAG KONTAKT

Hent flere
Der er ikke flere indlæg at vise...

Kontakt Oplysninger

Politik og betingelser

Handelsbetingelser

Persondatapolitik

Nyhedsbrev

Jeg passer på dine persondata. Klik her for at læse persondatapolitikken.

Seneste blogindlæg

Læs flere…

Ⓒ 2023 - Alle rettigheder forbeholdes